Blog

Kender du dit kropsmønster?

  |   Blog

En helt almindelig tirsdag morgen, står Anne op, hun spiser morgenmad, tager på kontorjob og går til frokost, hvor hun med benene over kors hyggesnakker med kollegaerne. Efterfølgende tager hun til træning, henter sit barn i børnehaven, hvor hun ved mødet løfter barnet op i en høj omfavnelse. Hjemme igen laver hun mad, ligger sig på sofaen og ser fjernsyn og i sengelampens glødende skær, færdiggør den seneste roman inden hun går i seng.

 

Iboende ethvert dagsmønster er et kropsmønster

 

Ovenfor er angivet et tænkt dagsmønster med Anne som omdrejningspunkt, men som ligeså godt kunne have været repræsentativt for dig eller mig. Væsentligt ved eksemplet er nemlig, at det ikke kun beskriver et rutinepræget dagsmønster – det beskriver også et kropsmønster.

Alle dine daglige rutiner præger din krop på forskellig vis, og oplever du eksempelvis en tiltagende belastning i ryggen, er det med stor sandsynlighed snarere et udtryk for et bestemt kropsmønster mere end én enkelt udslagsgivende faktor.

 

Et eksempel…

 

Lad os antage, at Anne oplever større og større smerter i ryggen, især mærkbart efter at hun sidste tirsdag var til træning. Anne bortforklarer derfor smerten med, at den skyldes tirsdagens træning, men desværre for Anne forsvinder smerten ikke, selvom hun synes, at hun til træning er opmærksom på at skåne ryggen. Hvad Anne ikke er opmærksom på, er hendes kropsmønster gennem dagen, der alt sammen virker hæmmende for ryggen generelt. Den sammenkrogede position ved morgenmadsbordet, de lange dage på kontoret i stationære siddestillinger, tendensen til at krydse benene, der virker skævvridende for ryggen og rygsøjlen, de mange forkerte løft i ryggen af Annes relativt ’tunge’ børnehavebarn og den uhensigtsmæssige måde at ligge i sofaen og i sengen.

Ved at være opmærksom på dit kropsmønster, kan du også meget let og effektivt imødekomme smerter og gener og i længden være din egen bedste behandler, hvilket på sigt både sparer dig tid og penge. Mærk efter og bliv bekendt med dit kropsmønster og gør noget gavnligt både for dig selv og for din pengepung.