Fysioterapeut Østerbro

Hele Kroppen er en fysioterapeutisk klinik drevet af fysioterapeut Tomas Kofoed-Nielsen med adresse på Gunnar Nu Hansens Plads 3A på Østerbro. Her er der tid og plads til den enkelte patient og modsat mange andre fysioterapeuter, er der hos Hele Kroppen, som navnet antyder, fokus på kroppen som helhed. Kun på denne måde kan man nemlig opnå fuld kropslig velvære.

 

Fysioterapeut Tomas Kofoed-Nielsen

 

Jeg er uddannet fysioterapeut fra Skodsborg fysioterapiskole og har før arbejdet som klinikfysioterapeut på Klinik for fysioterapi v. Piet Boidin i Hørsholm. Nu har jeg dog min egen klinik, hvor jeg gør meget ud af at gå i dybden med mine behandlinger, bl.a. ved at afsætte mere tid til hver behandling – gennemsnitligt en time pr. person.

 

Min interesse for fysioterapi stammer fra en oplevelse jeg havde tilbage i 1996, hvor jeg efter at have prøvet alt andet, uden resultat, blev fuldstændig smertefri i mit knæ efter blot en enkelt konsultation hos fysioterapeut Jens Ole Møller.

 

Min baggrund som atlet – jeg har bl.a. dyrket atletik på højt plan – har givet mig kompetencerne til at analysere folks bevægemønstre og sammensætte et program bestående af øvelser og træning, der på kort tid genopretter deres kropslige velvære.

 

Helhedsbehandling

 

 

Jeg behandler alt fra ondt i fødderne til voldsomme menstruationssmerter, men det særlige ved min behandling er, at den tager udgangspunkt i kroppen som en helhed. Jeg giver dig en god forståelse for, hvordan kroppen hænger sammen, samt hvad du selv kan gøre i forhold til kost, motion, fritidsaktiviteter og søvn, for at belaste din krop mindst muligt. Jeg identificerer uhensigtsmæssige kropsmønstre og derefter finder vi sammen en løsning på problemet. DU er din krop og det er kun dig, der kan lytte til din krop og mærke, hvad den forsøger at fortælle dig.        

 

Kontakt


Hele Kroppen har adresse på Gunnar Nu Hansens Plads 3A, 2100 København Ø. Den centrale placering gør det let at kigge ind før eller efter arbejde, eller hvordan det nu ellers lige passer dig. For et mindre beløb kan du parkere bilen på den store parkeringsplads på Gunnar Nu Hansens plads og hvis du kommer med offentlig transport, er der et væld af busser, bl.a. 1A mod Avedøre Station og bus 1A mod Hellerup Station, der stopper ved henholdsvis Århusgade og Gustav Adolfs Gade, hvorfra der kun er 200 meter, til du står i min klinik. Jeg glæder mig til at se dig, så vi sammen kan hjælpe dig mod en smertefri hverdag!