Du er din krop

Du er din krop er overskriften på denne side, og det betyder grundlæggende at dit hoved skal hænge sammen med resten af kroppen. Det kaldes også for kropsbevidsthed – at du forstår og kan føle efter, hvad din krop fortæller dig.
For at DU skal have det godt, skal DU tage ansvar. Jeg kan afhjælpe dine symptomer, nogle gange fuldstændigt, men jeg kan ikke følge op i hverdagen, som du selv kan. Du er din egen bedste behandler – Du er din krop.

Det er blevet lidt en floskel, at vi skal træne og bevæge os. Det har dog aldrig været så aktuelt som i dag. Specielt fordi der er så mange af os, der har stillesiddende arbejde. Nye undersøgelser har vist, at selv om vi faktisk bevæger os og træner i hverdagen, så kan vi ikke afbalancere disse påvirkninger. Det synes jeg er lidt skræmmende. MEN vi gør vores omstændigheder meget bedre ved stadig at gøre det end, hvis vi ikke gjorde det. Sideløbende må vi så sætte vores lid til, at smarte folk finder på måder, hvorved vi kan bevæge os mere mens vi er på arbejde.